Vores vision

Vores vision

Textilia (forhenværende De Forenede Dampvaskerier) kasserer i gennemsnit 1 ton tekstiler om dagen, tekstiler der af den ene eller anden årsag er kasseret af kunden. upcy er født ud af en ambition om at genanvende 100% af disse tekstiler inden 2025 og dermed gøre op med en miljøskadelig brug-og-smid-væk-kultur. I stedet for at tekstilerne brændes eller smides ud, skånes miljøet, når tekstilerne ”upcycles” til nye produkter. 

Ansvarlighed

upcy er en visionær, men simpel tanke: Vi skal rydde op efter os selv!

Textilia skal være cirkulær dvs at de tekstiler som de sælger eller lejer ud til kunderne skal kunne genbruges i en ny form. For at det skal kunne lykkes er den vigtigste faktor:

At kunderne: hoteller, kommuner og industrien bakker om omkring det. Pr. 2025 skal alle firmaer og offentlige institutioner aflægge regnskab for deres CO2 forbrug. Det kan produkter af 100% genbrugt tekstil hjælpe dem med.

Vi skal alle være med til at tage ansvar for de produkter som vi producere eller bruger.

Materialer

Med konceptet Textilia upcy  ønsker vi at gå forrest i den grønne omstilling ved at sætte fokus på genanvendeligheden af de kasserede tekstiler. Der er et meget stort potentiale i at genanvende kasserede tekstiler, men det skal også give mening. Derfor ligger det os meget på sinde, at Textilia upcy produkterne kan erstatte konventionelle produkter, som ellers ville være indkøbt fra ny.

Vi skal gennemtænke udformning og komposition på et pågældende produkt allerede inden at det bliver kasseret. Vi skal kende slutresultatet på  forhånd. Dvs at vi skal vide at alle de kasserede duge bliver til kokkejakker således at vi netop får en kokkejakke af lige så høj kvalitet som dugen oprindelig var.

En jakke bliver til af et forklæde fra restaurationsbranchen og en tjenerskjorte af et forhenværende lagen fra et hotel. Vi kan ikke altid forudse hvilke materialer, vi ligger inde med, og vores sortiment bliver derfor bestemt af og udviklet efter hvilke materialer, vi har til rådighed.

Da de kasserede tekstiler oprindeligt er produceret til at kunne klare mange vaske, er stofferne af en høj kvalitet og slidstyrke, og har derfor mange flere gode år i sig. Vi ønsker gennem Textilia upcy  at inspirere andre til at se på deres ressourcer med nye øjne, og overveje, hvordan de kan forlænge tekstilernes livscyklus.

Produktion

Hvert enkelt stykke tøj bærer en unik historie fra dets tidligere liv. Vores lager i Skovlunde modtager dagligt 4-6 pallekasser fyldt med duge, lagner, kitler og arbejdstøj. De udvalgte materialer sendes herefter videre til produktion på vores egen systue i Litauen.

I Litauen er der ansat 25 syerske, som sidder i en nyindrettet fabrik i havnebyen Klaipeda. 

Vi er flere gange årligt på besøg hos dem. Ikke kun for at kunne følge produktionen, men også for udvikle nye styles med specifikke løsninger sammen med konstruktøren. Da vi har kendt dem i mange år også inden at de blev en del af Textilia upcy universet er de efterhånden blevet en elskelig del af familien.